Derfor gik det galt ved flylanding i Aars

Piloten nåede ikke at slå landingshjulene ud i tide, så flyet mavelandede og kurede hen ad landingsbanen. Flyet blev beskadiget, og propellen blev bukket, men piloten selv slap med skrækken.

Den asfalterede landingsbane fik mærker fra propellen.

Den uheldige landing er blevet undersøgt af Havarikommissionen, som nu har offentliggjort sin rapport om flyuheldet.

Forceret landing

Ifølge rapporten gennemførte piloten i det lille Piper-privatfly OY-TFT en forceret landing uden at følge normale procedurer.

Piloten, en 70-årig mand, var fløjet fra Sindal til flyvepladsen ved Aars, hvor der var ”stor aktivitet” med svævefly på pladsen, skriver Havarikommissionen.

Piloten forsøgte at kontakte flyvepladsen via radio for at få plads til at lande, men ingen svarede.

Derefter fløj han i stedet hen over flyvepladsen i lav højde, og da han så, at der var mulighed for at komme ned, begyndte han landingen.

Men piloten nåede ikke at slå landingshjulene ud i tide, så de kunne blive låst fast. Derfor røg hjulene op igen, da flyet nåede ned. Flyet kurede hen ad asfaltbanen og endte i græsset ved siden af banen.

Forvent ikke svar på opkald

Ifølge svæveflyverklubben på flyvepladsen havde et svævefly kaldt op til piloten i det lille privatfly for at advare om, at landingshjulene ikke var slået ud inden landingen.

Havarikommissionen mener, at piloten i det lille propelfly ikke havde overskud til at opfatte advarslen via radio, da han var i gang med en ”forceret landing” og ikke fik fuldført landingstjeklisten.

I øvrigt kan motorflyvere - for eksempel piloter i propelfly - ikke forvente svar på opkald til svæveflyvere, da langtfra alle svæveflyvere har radiocertifikat.

Trods flyuheldet i Aars har Havarikommissionen ingen anbefalinger til, hvordan man kan undgå lignende episoder fremover.