Derfor har årets U-landskalender 48 låger
Børnenes U-landskalender indeholder noget for både små og større børn
DANMARK: I år dobler Børnenes U-landskalender op, så der er 48 låger at åbne. Det sker, fordi der både er en kalender til de store og en til de små børn.
De største får en kalender baseret på DR1s nye julekalender ”Tidsrejsen”, og til de mindste er der en kalender, som tager afsæt i ”Jullerup Færgeby”, som bliver vist igen på Ramasjang. Oven i det hele får man en ”Jullerup Færgeby”-opgavebog og en 2015-vægkalender med i pakken til 45 kroner.
- I over 50 år har danske børn via Børnenes U-landskalender lært om børn i fattige lande. Både DRs TV-programmer og skolernes arbejde med kalenderen har været med til at give folk et globalt udsyn op til jul, og jeg er glad for, at vi med årets U-landskalender støtter skolebørn i Zambia, der har brug for en bedre skolegang, sagde handels- og udviklingsministeren Mogens Jensen (S), da kalenderen blev præsenteret.
100 i ém klasse
I forbindelse med at Børnenes U-landskalender er i handlen, bliver der også udgivet undervisningsmateriale om Zambia.
Næsten halvdelen af alle børn i det østlige Zambia, der er et af Afrikas fattigste områder, dropper ud af skolen før syvende klasse, nogle har op til tre timers transport til og fra skole, andre steder er der 100 i hver klasse, og samtidig er der mangel på lærere og bøger.
Derfor er målet med årets Børnenes U-landskalender – gennem Plan Danmark - at skabe en god skole for flere end 20.000 børn på 36 skoler i Zambia.
Kalendergave på 173 mio. kr.
Siden DR og Danida sendte den første kalender på gaden i 1962, har danske børn og deres forældres køb af den betydet, at der er røget sammenlagt omkring 173 millioner kroner af sted til projekter for børn og unge i Afrika, Latinamerika og Asien. Det første år var overskuddet for øvrigt 110.000 kroner.
Børnenes U-landskalender kan år købes i Coops butikker, Føtex, Bilka, BR, Toys’R’Us, Bog og Ide-kæden, Arnold Busck, Guldbageren, Plan Shoppen og i flere banker og på biblioteker.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.