Derfor skal du opdatere din iPhone nu
Sikkerhedshuller i iOS angiveligt brugt til spionage
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:51
MOBILER: Er du nervøs for, at andre kan overvåge dig via din mobil?
Så kan din frygt være særdeles velbegrundet.
Ifølge amerikanske New York Times har it-eksperter opdaget, at firmaet NSO Group har misbrugt tre sikkerhedshuller i styresystemet iOS fra Apple til at spionere mod iPhone-mobiler.
Software fra NSO Group kan angiveligt læse tekstmeddelelser og e-mails samt spore opkald og endda optage lyd på intetanende iPhone-ejeres mobiler. Samt spore, hvor de befinder sig.
Apple har reageret hurtigt på oplysningerne om de alvorlige sikkerhedshuller, og torsdag udsendte Apple en opdatering til iOS-styresystemet - opdateringen iOS 9.3.5.
- Vi råder alle vores kunder til altid at downloade den nyeste udgave af iOS for at beskytte sig mod mulige sikkerhedshuller, siger Apple-talsmand Fred Sainz, ifølge New York Times.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.