Kunsthåndværk

Designfællesskab står bag ny butik

Ideen kommer fra Blokhus, men har det fint på Boulevarden

Designfællesskabet Hjarbæk står bag den nye butik på Boulevarden
Designfællesskabet Hjarbæk står bag den nye butik på Boulevarden

AALBORG: I lokalerne på Boulevarden 5 har syv designere og kunsthåndværkere slået sig sammen om at skabe en unik butik under navnet Designfællesskabet Hjarsbæk.

Fællesskabet har sit idemæssige udspring i Blokhus-butikken Hjarsbæk, men ønsket om et helårsflow i betød at blikket blev rettet mod hjertet af Aalborg.

Og da lokalet på Boulevarden bød sig til, gik Margrethe Rasmussen, der ejer Hjarbæk i Blokhus, sammen med sine leverandører.

Og dette samarbejde har nu skabt grundlaget for en butik, hvor man finder spændende varer i form af både beklædning og brugskunst.

Stilen hos Designfællesskabet er defineret af de designere og kunsthåndværkere, der deltager i butikken, men fællesnævneren for alle er, at modtageren til deres designs er den modne kvinde, eller en rigtig mor-butik om man vil.

Der bydes på alt fra klassiske sorte bukser til keramik lavet med kærligt strøg.

Designfællesskabet er en butik hvor man køber en gave til sin veninde, og så ved man at gaven siger, du er unik min ven. Eller en bluse i Merino, bare fordi man har fortjent det.

- Vi tager også gerne imod manden, der ønsker at give sin kone en gave med lignende signal. Butikkens mål er, at kunderne skal have god gammeldags betjening. Der gives råd og vejledning om snit og farver, understreger den daglige leder Birgitte Hessellund, der også sørger for, at der etableres kontakt til de enkelte designere, hvis der er specielle ønsker.

Der vil løbende blive taget nye samarbejdspartnere ind og man er meget velkommen til at henvende sig i butikken, hvis man er kreativ med eget brand.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden