Det er cool at være på hjemmebane

Sæbydrengen Jacob Risgaard fik over 100 mennesker til at møde op i erhvervsforeningen

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SÆBY:Da formanden for Sæby Erhvervsforening Leif Stiholt præsenterede dagens trækplaster Jacob Risgaard var det blandt andet med ordene: Min datter fortalte, at ham Jacob - han lærte vist ikke ret meget i skolen.

For som Jacob Risgaard, der er opvokset i Sæby, fortalte, så var han ikke vild med at gå i skole- faktisk blev han smidt ud, selvom han var elevrådsformand. Men han har et helt usædvanligt drive og kan både i overført og konkret betydning ”sælge billetter og skabe opmærksomhed om sin person”.

Over 110 mennesker, heriblandt en del unge, var mødt således op til Sæby Erhvervsforenings arrangement for at høre Jacob Risgaard fortælle om succesen med Coolshop.com - og for at høre mødets anden foredragsholder chefanalytiker Karl Christian Møller, der fortalte om udfordringerne i Danish Crown og slagteriet i Sæby. To meget forskellige oplæg men på hver sin måde meget spændende.

37-årige Jacob Risgaard startede sin karrierre som opfindsom selvstændig med at sælge pornofilm til nordmændene i midten af halvfemserne. Firmaet havde adresse i Danmarksgade i Frederikshavn, og gik neden om nogle få år senere. Men i 2003 startede han sammen med to venner Coolshop.com, som i dag sælger et hav af produkter på internettet blandt andet computerspil. 12.000 varer er der på hylderne på lageret i Nørresundby.

- Vi kiggede på nogle eksisterende gode idéer for internethandel, og så tænkte vi, kan vi gøre det vildere? Og det er sådan et dejligt ord. Man behøver ikke være klogere end andre, man skal bare kunne gøre tingene vildere, sagde Jacob Risgaard og fik hele salen til at råbe ”Vildere”

- Og vildere er blevet et motto for sæbydrengen, som kom med mange gode råd og tips til de fremmødte, som handlede om: keep it simple, vær synlig, fremkald følelser hos sine kunder- gør dem liderlige, som han bramfrit sagde – og brænd for det, som du laver.

- Jeg har aldrig mødt nogen, som har fået succes, når de har startet virksomhed med det formål at tjene penge, sagde han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden