Skagen

Det er godt at se jer, Skagen!

Torsdag aften bød borgmesteren festivalgæsterne velkomne på den store scene

Foto: Peter Broen
Foto: Peter Broen

Opdateret kl. 22:10

SKAGEN: Festivalen begyndte allerede torsdag formiddag, og i løbet af dagen var der fuld knald på de udendørs scener.

Om aftenen var det så tid til åbningen af den store scene i Skagen Kultur- og Fritidscenter.

Her var Folkeklubben og Young Dubliners på plakaten, men desværre senere end vores deadline. Læs dog anmeldelse af Folkeklubben i morgendagens udgave.

Borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Hansen (S), havde fået æren af at holde årets åbningstale, og sagde blandt andet:

- Hver gang jeg besøger Skagen, så får jeg den her følelse af at komme til et specielt og særligt sted. Sådan en kriblen i kroppen, hvor man glæder sig til at se, fornemme og opleve Skagen på ny. Men jeg har da også lidt nervøst sved på panden - for jeg ved, hvilke store personer og gæster der tidligere har åbnet festivalen - og der er noget at leve op til...

Og hvem kan egentlig bedst forklare og fortælle om Skagen Festivalen, så alle får et indtryk af, hvad der venter de næste dage?

- Det kan vel nogle af de mange musikere, bands og solister, der hvert år tager turen til Skagen for at øse ud af deres fantastiske evner og dejlige musik, sagde borgmesteren.

Herefter citerede hun et lille udpluk af sangtekster fra nogle af de kunstnere, der har gæstet festivalen gennem årene.

Blandt andet fra Lars Lilholt, Allan Olsen, Kim Larsen og Sebastian, som jo er årets hovednavn.

Han går på scenen lørdag aften, og i dag, fredag, trakteres der i Skagen Kultur- og Fritidscenter med blandt andet ”JP and the Seeger Session Band”.

Slutteligt fik de mange frivillige en stor tak for indsatsen, og med mottoet:

”It’s good to see you!” overlod Birgit Hansen scenen til Folkeklubben.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden