- Det er ved at være pinligt...
Hotelejer Michael Thinggaard Madsen undrer sig over nationalparkens bestyrelse
HURUP: Som forretningsmand undrer det Michael Thinggaard Madsen, Hotel Thinggaard i Hurup, at det endnu ikke er lykkedes for bestyrelsen for Nationalpark Thy at få bygget et formidlingscenter.
- Nationalparken blev indviet i 2008, og hvordan kan det tage så lang tid. Jeg må spørge mig selv, hvad de laver i nationalparkens bestyrelse, siger Michael Thinggaard Madsen.
Han fremfører sin kritik, fordi flere af hotellets gæster spørger, hvor nationalparkens formidlingscenter ligger.
- For år tilbage sagde jeg, at vi lige nu havde et midlertidigt liggende i Stenbjerg, og når de samme gæster nogle år senere vender tilbage, må jeg stadig fortælle, at det midlertidige center i Stenbjerg stadig er det eneste, vi har, og det er ved at være pinligt, lyder det fra hotelejeren.
Lederen af Nationalpark Thy Else Østergaard forstår godt lokalsamfundets kritik, og så udtrykker hun i øvrigt tilfredshed over, at turisterhvervet formulerer et behov for et formidlingscenter.
Nationalpark Thy har et bemandet center i Stenbjerg, der årligt har omkring 13.000 besøgende, og desuden er der det ubemandede center ved Agger Tange.
Bestyrelsen kan ikke med den årlige statslige bevilling bygge et formidlingscenter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.