Stenum

Det handler om mord

Mød forfatteren til krimiaften i Stenum.

Forfatter Lotte Dalgaard researcher til sin næste kriminalroman. Privatfoto
Forfatter Lotte Dalgaard researcher til sin næste kriminalroman. Privatfoto

STENUM: I efteråret bliver en ung mand fra Løkken skudt!

Det sørger krimiforfatter Lotte Dalgaard for - dog kun i litterær sammenhæng.

Lotte Dalgaard tilbringer nogle dage på Thorupgaard Bondegårdsferie i Stenum for at skrive et par kapitler til sin næste kriminalroman, der har arbejdstitlen ”De syv drab”, og et af disse drab går altså ud over en ung mand i Løkken.

- Jeg har flere gange været på bondegårdsferie på Thorupgaard med min familie, og jeg holder meget af stedet og omgivelserne, så selvfølgelig skulle området med i min næste bog, siger Lotte Dalgaard, der er i Stenum fra den 10.-14. oktober.

- Jeg skal ind og researche lidt i Løkken, bl.a. skal jeg finde ud af, på hvilken adresse offeret skal skydes, fortæller hun.

I maj udkom Lotte Dalgaards debutroman, ”Tvillingesagen”, der har journalist på Regionalavisen Nordsjælland som hovedperson. ”De syv drab” bliver en selvstændig fortsættelse med samme hovedpersoner.

Mandag 13. oktober indbyder Jane Houen på Thorupgaard til krimiaften.

Her kan man møde Lotte Dalgaard, der vil fortælle om tilblivelsen af ”Tvillingesagen” og arbejdet med den nye bog.

Tilmelding er nødvendig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden