Thisted

Det internationale marked er i gang

Store Torv er frem til og med fredag fyldt med sydlandsk stemning trods regn og blæst - nemlig i kraft boder med specialiteter fra hele Europa

26-årige Fabrizio Pappalardo er kommet hele veje fra byen Mazara del Vallo på Sicilien med sit familiefirmas pestoer og andet tilbehør.
26-årige Fabrizio Pappalardo er kommet hele veje fra byen Mazara del Vallo på Sicilien med sit familiefirmas pestoer og andet tilbehør. Foto: Peter Mørk

THISTED: 26-årige Fabrizio Pappalardo fra byen Mazara del Vallo på Sicilien er kommet langt hjemmefra. Han er nok den af de udenlandske sælgere ved det internationale marked på Store Torv i Thisted, som åbnede tirsdag og varer frem til fredag aften, der er længst hjemmefra. Foreløbig har han rejst 5000 km, fortalte han, da vi traf ham i boden med pestoer og andet tilbehør.

- Vi startede i Herning i april, og jeg regner ikke med at komme tilbage til Sicilien før i slutningen af oktober. Når de internationale markeder er slut om et par uger, vil jeg holde noget ferie, fortalte han.

Det er første gang, han selv er med på rundrejsen med internationale markeder, men han families firma har været med i flere år.

Han fortæller, at ved hver by, det internationale marked besøger, lejer udstillerne sig i et eller flere huse, hvor de kan overnatte.

Blandt hans varer anbefaler han især sin ”Bomba Piccante”, hvilket betyder en ”krydret bombe”, og han fortæller, at den indeholder tomat, champignon, artistok, chili og olivenolie.

De øvrige udstillere kommer fra en lang række andre europæiske lande, nærmere og fjernere, og der falbydes alle mulige specialiteter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden