Det Kgl. Teater kan nu ses i bio
Opera, ballet og teater fra Det Kgl. Teater vises ved live-transmissioner
HJØRRING: I ny og næ transmitteres der live-opera i Hjørring Biocenter fra Europas store scener, og fremover kan man nu også stifte bekendtskab med opera, ballet og teater fra Det Kgl. Teater.
Den første kongelige live-forestilling transmitteres 18. marts klokken 20.
Det gælder balletten Napoli - et af Bournonvilles og den klassiske danske ballets hovedværker.
Napoli er en historie om forelskelse, lidenskab og det gnistrende, italienske temperament. Vi møder det unge, forelskede par Teresina og Gennaro, der må gå grueligt meget igennem, før de kan leve lykkeligt. Fra det muntre, myldrende folkeliv i fiskerbyen Napolis gader kommer parret til den dæmonisk tillokkende, blå grotte.
Men deres kærlighed til hinanden besejrer selv de værste forhindringer og fristelser, og i bedste guldalderstil sejrer lyset over mørket.
Hvis man vil overvære forestillingen, så skal man hoste op med en lille 200-las, men så er det også med et glas vin eller kildevand i pausen og en sandwich fra Bryghuset Vendia.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.