Halvrimmen

Det lugtede af hash

Adresse i Halvrimmen ransaget af Nordjyllands Politi tirsdag aften

Arkivfoto: Claus Søndberg
Arkivfoto: Claus Søndberg Scanpix Danmark

Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:48

HALVRIMMEN: Nordjyllands Politi havde en såkaldt politi-forretning på en adresse i Halvrimmen tirsdag aften, men da betjentene dukkede op, var der yderligere gevinst: Det lugtede nemlig så meget af hash, at ordensmagten besluttede sig for at ransage hele hytten - og det viste sig at være en god ide. Man fandt nemlig 22 gram skunk, 16 gram hasholie, tre gram hash - og remedier, som man ofte ser i relation til videresalg i form af vægt og små poser. Derfor blev beboeren - en 28-årig mand, som politiet kender i forvejen - sigtet for at være i besiddelse af de euforiserende stoffer med henblik på videresalg.

Politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring, oplyser, at der også blev fundet ulovlige dopingmidler, ligesom en peberspray blev konfiskeret.

Gå til relaterede emner

Forsiden