Børnepasning

- Det må ikke ske igen

Et hegn skal nu op omkring Naturgården i Brøndum ved Hobro

Pigen blev fundet, men sagen får nu et efterspil i form af et hegn, har Mariagerfjord Kommune netop besluttet. Arkivfoto: Sara Würtz
Pigen blev fundet, men sagen får nu et efterspil i form af et hegn, har Mariagerfjord Kommune netop besluttet. Arkivfoto: Sara Würtz Foto: Sarah Würtz

MARIAGERFJORD: For en uge siden blev en lille pige væk fra sin institution i Brøndum ved Hobro.

Hun blev heldigvis fundet i god behold, men sagen får et efterspil, har Mariagerfjord Kommune netop besluttet.

Et hegn skal op om den naturgård, hvor det skete. Den er en afdeling af børnehaven Stoldalen i Hobro.

Dagtilbudschef Nina Hæsum oplyser, at lederen af den selvejende daginstitution Stoldalen, Hans Poulsen, har foretaget de nødvendige handlinger:

- Den slags må bare ikke kunne ske. Derfor har vi brugt de seneste dage på at klarlægge, hvad der præcist skete, og om alle vores sikkerhedsprocedurer er blevet overholdt, siger hun.

Her kunne det desværre konstateres, at selvom der kun gik få minutter, før de voksne konstaterede, at pigen på to og et halvt år var blevet væk, så gik der halvanden time, inden børnehavens leder blev kontaktet:

- Personalet forsøgte selvfølgelig selv at finde den lille pige, men ikke desto mindre, så kan vi under ingen omstændigheder acceptere, at der gik så lang tid, inden lederen blev involveret og tilkaldte politiet, fastslår dagtilbudschef Nina Hæsum, der dog ikke vil kommentere på, hvorvidt sagen også får personalemæssige konsekvenser:

- Nej, de har tavshedspligt, og det samme kan de forvente af os.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden