Frederikshavn

Det Musiske Hus fortsætter som regionalt spillested

Statens Kunstfond har sat navn på de regionale spillesteder fra 2017-2020

Det Musiske Hus er klar til sin tredje periode som regionalt spillested. Musik- og udviklingschef Jens Ole Amstrup kan glæde sig over et årligt tilskud fra Statens Kunstfond på 1,1 mio. kr. Arkivfoto: Bente Poder
Det Musiske Hus er klar til sin tredje periode som regionalt spillested. Musik- og udviklingschef Jens Ole Amstrup kan glæde sig over et årligt tilskud fra Statens Kunstfond på 1,1 mio. kr. Arkivfoto: Bente Poder

FREDERIKSHAVN: Det Musiske Hus kan også smykke sig med titlen ”regionalt spillested” fra 2017-2020.

Det står klart efter resultatet af den nye ansøgningsrunde, som blev sat i gang for snart et år siden.

Statens Kunstfond har udpeget 19 regionale spillesteder, der skal sikre regionale kraftcentre og udvikling af den rytmiske livemusik på højt kunstnerisk niveau i hele landet.

Årligt tilskud på 1,1 mio. kr.

Det Musiske Hus i Frederikshavn får som regionalt spillested et årligt tilskud fra Statens Kunstfond på 1,1 millioner kroner.

27 spillesteder i 21 kommuner havde ansøgt om at blive regionalt spillested i perioden 2017-2020, og konkurrencen om at blive udpeget har været hård.

To nye på listen

- Vi har haft et stærkt og overbevisende ansøgerfelt, der viser, at interessen for den levende musik vokser og gror over hele landet. Jeg er sikker på, at vi med den nye udpegning får et kreativt netværk af musikalske fyrtårne, der de kommende år vil udvikle og præsentere den rytmiske musiks mange spændende udtryksformer til glæde for alle i hele landet, siger udvalgsformand Bente Dahl i en pressemeddelelse.

Nye på listen over regionale spillesteder bliver Spillestedet Thy og Turbinen i Randers.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden