Det ny Aalborg set af Peter Olesen

Peter Olesen anmelder det ny Aalborg

Peter Olesen anmelder det ny Aalborg

Aalborg er kåret som Europas lykkeligste by, og arkitekturen langs havnefronten er internationalt anerkendt.

Men hvad sker der, når man beder en fagmand fra Sjælland om at anmelde nordjydernes pragtværk?

Journalist Peter H. Olesen vil tirsdag d. 4. oktober løfte sløret for sin anmeldelse af “Det nye Aalborg" - havnefronten med den nye bebyggelse i form af Nordkraft, Musikkens Hus og de nyere kvarterer.

Peter Olesen er kendt for sit kløgtige og kritiske blik.

Og så kan han fortælle.

Lige fra sine mange år på DR og TV-avisen til det efterfølgende virke som forfatter og foredragsholder har Peter været god til at sætte ord på det, han ser. D

en store interesse for arkitektur har bragt ham vidt omkring til landets mange byer, for som han selv siger: "Det er lettere at få en mand udefra til at sige de slemme ting end at bede en lokal om det."

Det er Kulturklub FOKUS fra aftenskolen FOKUS Folkeoplysning, der er vært for arrangementet, som holdes på Skråen kl. 16 og gentages kl. 19.

Forinden arrangementet har Peter Olesen været på en opdagelsestur gennem byen med sit kamera.

Aftenen bliver et morsomt og spændende indblik i, hvad han har set, tænkt og hvordan "Det nye Aalborg" præsenterer sig for hans linse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.