Sundhed

Det sker der i kroppen, når du drikker Cola Zero

Når du indtager kunstige sødemidler påvirker det din krop

Arkivfoto: Lars Pauli
Arkivfoto: Lars Pauli Pressefotograf Lars Pauli

Opdateret kl. 15:02

SUNDHED: Når du indtager produkter som indeholder kunstige sødemidler, så påvirker det din krop.

I hovedet

Hjernen kan grundlæggende ikke ”forstå” kunstige sødestoffer, fordi de jo smager sødt og virker på de receptorer, der registrerer den søde smag. Men samtidig udløser de ikke den dybe tilfredsstillelse som rigtigt sukker gør. Hjernen er en sucker for sukker, som er den eneste energiform, den kan arbejde på, hverken protein eller fedt kan nedbrydes i hjernen. Kunstige sødemidler udløser ikke feelgoodstoffer i hjernen som sukker gør. Så hvis du spiser light-produkter, risikerer du, at hjernen bliver mere fikseret på sødt, viser en undersøgelse fra University of California, San Diego.

Lider du af uro i benene? Så mangler du måske dette i din kost

I et videnskabeligt forsøg med 400 mennesker har man opdaget, at kunstige sødemidler påvirker og ændrer tarmfloraen. De ændringer, der sker med tarmbakterierne, påvirker immunforsvaret og fordøjelsen. Man kunne blandt andet se, at forsøgspersonerne havde nedsat glukose-tolerance, hvilket er kendt som en ”rød advarselslampe” i forbindelse med fedme. Studiet forklarer delvis, hvorfor de kunstige sødemidler i sodavand og andre fødevarer måske ligefrem bidrager til fedmeepidemien. I et forsøg med mus viste det samme sig at være tilfældet. Mus, der fik sødestof, havde ubalancer i tarmen og svingende blodsukker. Man mistænker derfor, at kunstige sødemidler måske bidrager til inflammation i tarmen.

Blodsukkeret

Kunstige sødemidler er ikke sukker, men alligevel får nogle af dem blodsukkeret til at svinge som sukker. Hvorfor? Sakkarin, sukralose og aspartam har som nævnt i en række forsøg vist sig at give nedsat glukose-tolerance, som problemer med stofskiftet og type 2-diabetes. Det har forskere fra Weizmann-instituttet i Israel i hvert fald fundet ud af. Ved at tilsætte de tre sødemidler i koncentrationer, der svarer til den maksimale dosis tilladt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed til mus’ drikkevand. De mus, der fik kunstige sødemidler, fik nedsat glukose-tolerance og forhøjet blodsukker, mens mus i kontrolgrupper, som fik rent vand eller vand tilsat sukker, ikke fik problemet.

Sakkarin var den største synder.

Hormoner

Også dine hormoner påvirkes øjensynlig af sødestoffer. En undersøgelse fra Institut for Fødevarer og Ernæring på Islands Universitet viser, at gravides indtagelse af lightsodavand med aspartam giver øget risiko for at føde for tidligt, fordi kunstige sødestoffer influerer på hormonbalancen og stofskiftet. Kvinder, der lider af sygdommen PCO (Poly Cystisk Ovariesyndrom) anbefales også at holde sig fra sødemidler, da overdreven brug af sødemidler og andre tilsætningsstoffer som glutamat påvirker hypofysens regulering af æggestokkene og deres cyklus.

Hjælper motion på depression?

Vil du gerne have en flad mave, så kan bruge denne øvelse

Her er den mest effektive øvelse, der giver flad mave

Artiklen er bragt i samarbejde med Alt for Damerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden