Det sker i dag og i weekenden

Hun Solo er en ganske særlig koncertaften fyldt med kvindelige lydlandskaber. Koncerten er lørdag aften .pr-foto
Hun Solo er en ganske særlig koncertaften fyldt med kvindelige lydlandskaber. Koncerten er lørdag aften .pr-foto

Fredag d. 10. marts

Kl. 13.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 - www.skagenbryghus.dk.

Kl. 14.00: Temaomvisning på Skagens Museum. Oplev den helt nyåbnede samlingsophængning "Fokus", hvor 12 af museets hovedværker er i centrum. På omvisningen går vi i dybden med enkelte af fokusværkerne, og vi taler om værkernes iscenesættelse på museet og om hvad der gør et værk til et hovedværk? Gratis for museets gæster.

Kl. 16.00-18.15: Live musik på Skagen Bryghus med "Dennis Nielsen" (Akustisk rock).

Kl. 19.30: Aalbæk Sjøw 2017 - Forårsrevy på Feriecenter Skagen Strand i Hulsig. Revybillet Kr. 110,00. Varm ret kr. 130,-. Billetter købes online på www.aalbaeksjoew.dk Dørene åbnes kl. 17.15.

Lørdag d. 11. marts

Kl. 11.00: "Intro til Anchers Hus" - Anna og Michael Ancher er to af de absolutte nøglefigurer i kunstnerkolonien på Skagen. På denne omvisning får du en introduktion til deres liv og værk samtidig med at vi bevæger os rundt i de rum de levede i. Gratis for museets gæster.

Kl. 11.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 - www.skagenbryghus.dk.

Kl. 15.00-18.00: Live musik på Skagen Bryghus med "The Rocksons" (Glad Rock/pop).

Kl. 20.00: HUN SOLO - koncertaften i Kulturhus Kappelborg med 5 forskellige kvindelige artister (Eivør Pálsdottir, Hannah Schneider, Penny Police, Nana Jacobi og Kirstine Stubbe Teglbjærg). Hver kunstner går alene på scenen med al den intimitet og intensitet, det indebærer. Publikum kan glæde sig til en helt unik, kunstnerisk og performativ oplevelse. Baren åbner kl. 19.00 - Varighed: 100 min. inkl. pause. ENTRÉ: kr. 210,-. Unge < 25 år: kr. 125,-. Billetter købes på www.kappelborgskagen.dk eller ved personlig henvendelse på Skagen Turistbureau. ARR.: Kulturhus Kappelborg.

Kl. 20.00: Aalbæk Sjøw 2017 - Forårsrevy på Feriecenter Skagen Strand i Hulsig. Revybillet Kr. 140,00. 2 retters revy menu kr. 195,-. HotShot spiller efter revyen til kl. 01.30. Billetter købes på www.aalbaeksjoew.dk Dørene åbner kl. 17.15

Søndag d. 12. marts

Kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Højen Station. Naturen er lige uden for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.

Kl. 11.00: "Intro til samlingen" - På denne omvisning får du en bred introduktion til Skagens Museum, huset og samlingen. Vi ser på udvalgte hovedværker og kommer tættere på hvem Skagensmalerne egentlig var? Og hvorfor kunstnerkolonien opstod? Skagens Museum har desuden sin egen spændende historie, som er tæt knyttet til Skagensmalerne, og fortællingerne derfor flettes naturligt sammen, når vi går rundt i museets sale. Omvisningen er gratis for museets gæster.

Kl. 13.30: Skagen Bio viser filmen "Vaiana". Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

Kl. 14.30-16.30: Søndags-café i Ankermedet Dagcenter. Musik og sang v/ "Hansen Trio + 1" - Alle er velkomne. Arr.: Ældre Sagen.

Kl. 15.00: "Kunst til kaffen" på Skagens Museum. Der startes med en omvisning på museet. Herefter kaffe og lagkage på Brøndums Hotel. Pris kr. 165,- inkl. entré til museet, omvisning og forplejning.

Kl. 16.00: Skagen Bio viser filmen "La La Land". Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden