Dette kabel redder din smartphones data
Et nyt kabel kan lave backup af din telefon, mens det lader op
MOBILTELEFONI: Nu kan du snart få et kabel der, udover at oplade din mobiltelefon, foretager et backup af din mobils data.
At miste mobilen, eller smartphonens data, er slet ikke sjovt, for mange er det nemlig ikke bare nogle fotos, videoer eller kontakter der ryger, men minder som er tabt for evigt.
Derfor er backup vigtig, men processen er ikke altid optimal - enten skal du være forbundet til en PC eller også skal du have en internetforbindelse til en cloud-tjeneste - tjenester som ofte koster et månedligt gebyr.
Dette besvær kan du dog slippe for, hvis du skriver dig op til Kickstarter-projektet MEEM: en smartphone-kabel der rummer et backupmodul der sikrer din telefons data - hver eneste gang du oplader den.
Tag gratis og automatisk backup af iPhone og iPad mens du sover
MEEM kan lagre alle dine kontakter, kalenderaftaler, fotos, musik og videofiler lokalt og vil foretage sit backup uanset hvilket USB-stik den er tilsluttet, så længe der er strøm på.
Kablet vil udkomme i marts måned og kan bestilles i to udgaver, en til Android-smartphones og en til Apples iPhones og kommer i en 16 og en 32 GB udgave
Denne trådløse oplader kan selv lades trådløst op
Denne artikel blev bragt i samarbejde med Mobilsiden.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.