Din tandbørste overvåger dig
Det måtte jo komme - en avanceret el-tandbørste, som forbindes til din tablet eller mobil
GADGETS: Elektronik indtager en stadig større del af vores liv, og nu er en ny og hyperavanceret tandbørste på vej - Kolibree.
Det ligner en almindelig, elektrisk tandbørste, men tag ikke fejl. Den kan mere end blot børste tænder.
Kolibree-tandbørsten indsamler elektronisk information om dine tandbørste-vaner og uvaner.
Herunder hvor ofte du børster tænder, hvor længe og hvor grundigt.
Via Bluetooth forbindes tandbørsten trådløst til din mobil eller tablet (med iOS eller Android som styresystem), og så vil du kunne se en grafisk oversigt over, om du svinger tandbørsten godt nok. Eller sløser.
Oplysningerne kan sendes direkte til din tandlæse, og så bliver det nok svært at bortforklare, hvis du har gule tænder eller huller.
Denne højteknologiske udgave af Karius og Baktus’ skræk ventes snart på markedet. Prisen kender vi endnu ikke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.