Aalborg

Direktør er dybt taknemmelig for Gigantium-løsning

Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, er glad for, at hjemmebanen bliver klar til kamp mod THW Kiel

Jan Larsen. Arkivfoto: Bente Poder
Jan Larsen. Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder

Opdateret 16. maj 2022 kl. 15:43

AALBORG: Det var en af de bedre nyheder, direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold, fik tirsdag, for selv om han ikke har været stærkt bekymret for om de danske mestre kunne spille på hjemmebane i Gigantium 16. august, så var han alligevel glad for nyheden om, at det kan lade sig gøre efter branden i storhallen 5. juli.

Kultur- og idrætscenter Gigantium´ s store hal brændte efter en medarbejders uheld med en ukrudtsbrænder. Gavlen og et stykke af hallen er beskadiget, men håndholdbanen og tribunerne er intakt.

Derfor sættes en skillevæg op mellem den beskadigede del og resten af storhallen.

- Det er helt fantastisk, det kan lade sig gøre. Jeg er dybt taknemmelig for, at kommunen har arbejdet hurtigt, og fundet den her løsning, fortæller Jan Larsen fra et ferieophold i Spanien.

Ingen plan B

Aalborg Håndbold spiller dermed som planlagt på sin hjemmebane i Gigantium mod THW Kiel. 24. august møder aalborgenserne Paris SG, og til begge træningskampe forventes mange tilskuere.

- Vi har allerede solgt cirka 7000 billetter til begge kampe, og jeg tror på, at vi nærmer os udsolgt, jo længere hen vi kommer, siger han.

Jan Larsen fortæller, at han ikke har gjort noget for at finde en anden løsning - en plan B, hvis hallen ikke kunne bruges.

- Jeg nåede ikke så langt, jeg gik lidt i chok, men Jørgen Smed (leder af Gigantium, red), ringede og fortalte man arbejdede for en løsning med en skillevæg. Derefter var der ro på, men det er skønt at høre, at det så også kan lade sig gøre, siger han.

Håndværkerne rykker ind

Håndværkere går i gang torsdag med at bygge skillevæggen. Aalborg Håndbold begynder samme dag træning i idrætshallen i Gigantium. Jan Larsen har endnu ikke set den brændte hal.

- Jeg er spændt på at komme hjem og se, hvordan det ser ud, siger han.

Efter et møde mellem Gigantium´ s ledelse og forsikringsselskabet blev det tirsdag vedtaget at sætte skillevæggen op i hallen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden