Direktør til tyve: Meld jer!

Rengøringsfirma fik stjålet højtryksrenser og våbenskabe med jagtgeværer

Politiet leder efter tyve, der stjal trailer med højtryksrenser og våbenskabe fra rengøringsfirma i Frederikshavn. Arkivfoto

Politiet leder efter tyve, der stjal trailer med højtryksrenser og våbenskabe fra rengøringsfirma i Frederikshavn. Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:Direktør for Frederikshavn Rengøring Consortie, Allan Ingvartsen, er godt træt af, at der fredag aften blev stjålet en trailer med højtryksrenser og to våbenskabe indeholdende fire jagtgeværer fra firmaets grund på Kragholmen 15 i Frederikshavn.

Overvågningskameraer på området har fanget tyvene, og politiet er i gang med efterforskningen. Allan Ingvartsen opfordrer tyvene til at levere det stjålne tilbage med det samme.

- Heldigvis er bygningen overvåget, så vi kan se alt indgående og udgående trafik, og hvem der har gået rundt i bygningen. Så vi vil give dem, der har været hernede, en chance for at aflevere det tilbage hurtigst muligt, siger Allan Ingvartsen og tilføjer:

- Vi kan se, at bilen kører ind klokken 01.12 og kører ud klokken 01.15 med trailer.

Formildende omstændighed

Han mener, det bare er et spørgsmål om tid, før politiet finder frem til, hvem det er, der har gjort det.

- Det stjålne kan afleveres igen på Kragholmen 15, siger Allan Ingvartsen.

De stjålne genstande har tilsammen en værdi på mellem 100.000-150.000 kroner.

Fra politiets side lyder det, at det vil blive set på som en formildende omstændighed, hvis tyvene selv leverer det stjålne tilbage.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.