Disney Musical på Hals Skanse
Omkring 50 håbefulde skuespillere i alderen 10-53 år har meldt deres ankomst til audition i Ulsted Forsamlingshus søndag.
Det bliver intet mindre end et Disney eventyr og en skandinavisk premiere på Min søn Pinocchio, der bliver årets sommerspil på Amatørscenen Skansen i Hals. Premieren er sat til 5. juli, og der vil blive knoklet i månederne og ugerne op til. Selve prøveforløbet begynder i marts. Omkring 50 håbefulde skuespillere i alderen 10-53 år har meldt deres ankomst til audition i Ulsted Forsamlingshus søndag. Min søn Pinocchio er en genfortælling af den klassiske historie om Pinocchio, men fortalt fra hans far og skaber Gepettos perspektiv. Disneys gendigtning af historien blev oprindelig lavet som film i år 2000 og er siden bearbejdet til en sceneversion. Det bliver Pia Rose, Aalborg Teater, der står for instruktionen. Det var også hende der stod for forestillingen Robin Hood. Martin Kjeldgaard, som har været kapelmester ved de seneste tre års sommerspil, tager sig igen i år af musikken. Torben Skov tager ansvaret for dansetrinnene.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.