- Det kan for eksempel være din nabos frække søn, som hacker sig ind og overtager kontrollen med dit varmeanlæg eller lyset i dit hus, siger Ender Yüksel, postdoc ved Institut for Informatik og Matematisk Modellering på Danmarks Tekniske Universitet, til videnskab.dk.
I løbet af de seneste fem år har han forsket i, hvordan man beskytter sig mod hackerangreb på såkaldte sensornetværk, der eksempelvis kan kontrollere lys, strøm eller temperatur i en bygning.
Viceværtens hovednøgle
- I Danmark bliver denne her type netværk allerede brugt i industrielle bygninger, og inden for den nærmeste fremtid vil det også blive en del af et moderne hjem. Når du er i udlandet, vil du kunne kontrollere temperaturen i dit hus fra din iPhone, eller du vil kunne starte din vaskemaskine, mens du er på arbejde. Det vil gøre vores liv lettere, men det indebærer også en risiko for, at vores hjem kan blive hacket, siger Ender Yüksel til videnskab.dk.
Ender Yüksel og andre forskere har set på sikkerhedsprocedurerne i flere sensornetværk, og det er tilsyneladende ret let at tiltvinge sig kontrol over andre menneskers elektronik.
- Det kræver lidt ekspertise, men for en professionel vil det maksimum tage fem minutter. Det svarer til, at en tyv stjæler viceværtens hovednøgle og pludselig kan åbne samtlige døre i en bygning, siger Ender Yüksel til videnskab.dk.
Gratis hjælp
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan man så kan sikre sig mod, at hackerne overtager kontrollen med hjemmet eller virksomheden.
Her kan der være forskellige strategier, som blandt andet indebærer at skifte koden til sensornetværket regelmæssigt. Man kan i den forbindelse med fordel benytte sig af det gratis computerprogram, som Ender Yüksel har lagt ud på internettet. Programmet forklarer, hvordan sensornetværket sikkerhedsnøgle skal opdateres.
- Sensornetværker bliver brugt flere og flere steder, og derfor er det blevet helt afgørende, at sikkerheden er i orden. Det håber jeg på, at mit arbejde kan bidrage til, siger Ender Yüksel til videnskab.dk.