DM-guld for 11. gang
Team John Deere Pulling viste igen styrke og tog både guld og sølv
THY: John Deere Pulling Team var helt suveræn ved de danske mesterskaber i Hjallerup i weekenden. J.D. Pulling Team tog både guld og sølv i klassen Prostock - den stærkeste dieselklasse, hvor maskinerne udelukkende er bygget til pulling-konkurrencer.
Det var J.D. 1 med Michael Galsgaard, der løb med DM-pokalen, mens J.D. 2 med Rasmus Højen måtte ”nøjes” med sølvet.
Det var 11. år i træk, det stærke John Deere Pulling Team løb med DM-titlen.
- I år synes jeg, vi har været ret suveræne, hvis jeg kan tillade mig selv at sige det. Andre år har der været mere kamp om titlen, fortæller Rasmus Højen, som er travlt optaget med konkurrencer i hele Europa.
Både J.D. 1 og J.D. 2 er med i Europa Cup’en. Og her er det Rasmus Højen og J.D.1, der klarer sig bedst. Han er i øjeblikket på førstepladsen, mens J.D. 2 er på 6.-7. pladsen.
Begge maskiner er klar, når der køres om EM i Zele i Belgien midt i september.
- Vi har aldrig vundet EM. Vi har fået både anden- og tredjepladser, men aldrig en førsteplads, fortæller Rasmus Højen.
Efter EM er der finale i Europa Cup’en i Italien, hvor Rasmus Højen altså fører.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.