DM-guld i bilorientering
Børge Holm, Thisted, og Jørn Mørup, Struer, hev guldet hjem i sidste afdeling
THY: Børge Holm, Thisted, og Jørn Mørup, Struer, vandt i weekenden det danske mesterskab i bilorientering. Det skete med mindst mulige margin efter sjette og sidste afdeling, som blev kørt ved Århus.
Holm og Mørup sluttede med 196 point, samme antal som de forsvarende mestre fra 2013 brødrene Harald og Jan Søndergaard, Ikast. Men på reglen om bedste placeringer i indbyrdes tællende afdelinger gik guldet til Holm og Mørup.
Efter de fire afdelinger i foråret var der ikke meget, der tydede på guld til Børge Holm og Jørn Mørup. De vandt ikke en eneste af de fire afdelinger. Men med sejre i begge efterårets afdelinger blev guldet lige akkurat hevet hjem.
Thisted-køreren Ole Skov blev sammen med Michael Nystrup Larsen, Struer, samlet nummer syv.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.