DM i efterskolehåndbold
24 af landets bedste efterskolehold samles i Frederikshavn
FREDERIKSHAVN: Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt er denne uge vært for DM i efterskolehåndbold. 24 af landets bedste efterskolehold på både drenge og pigesiden skal dyste om mesterskabet i Arena Nord 23. og 24. april. Der vil være fri adgang til stævnet, som byder på ungdomshåndbold i absolut topklasse.
På Stidsholt ser man frem til at modtage de mange gæster og afvikle et godt mesterskab.
- Det er en kæmpe sportslig udfordring at være deltager til et DM, men også planlægningsmæssigt er det en stor opgave, at få sådan et stævne op at køre og faktisk er alle 107 elever på skolen involveret. Det er en rigtig god opgave for eleverne, der ud over sammenhold også giver dem en indsigt i det store arbejde der ligger bagved de stævner, som de så ofte deltager i med deres hjemlige klubber, fortæller Tobias Venø Holland fra Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt.
Du kan også følge med på siden, www.facebook.com/haandboldDM2015efterskoler. Her vil der løbende blive uploadet billeder, video, liveblogs og så videre under stævnet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.