Sæby

DM i flugtskydning ved Sæby

Jagtcenter Nord danner ramme om danske mesterskaber

I Sæby bliver der i dag taget hul på sidstedagen af DM i flugtskydning. Privatfoto
I Sæby bliver der i dag taget hul på sidstedagen af DM i flugtskydning. Privatfoto

SÆBY: I dag fra klokken 09.00 kan man overvære de sidste skydninger ved DM i flugtskydning på Jagtcenter Nord ved Sæby.

Dansk Flugtskydnings Forbund må have været ovenud tilfreds med det seneste danske mesterskab i 40 duers jagtskydning, der blev henlagt til Jagtcenter Nord. I hvert fald har flugtskydningsforbundet altså henvendt sig igen, og på Jagtcenter Nord har bestyrelsen takket ja til opgaven.

Mesterskabet startede lørdag, og det forventes at mellem 80 og 100 skytter dukker op pr. dag. Allerede fredag havde skytterne mulighed for at træne på banen.

Jagtskydning er en populær form for sport for jægere og flugtskytter. Der skydes til lerduer i alle fire retninger - det vil sige lerduer, der kommer flyvende bagfra, forfra, fra venstre og fra højre.

Nogle gange kommer der enkelte duer og andre gange to sammen. Skytterne skal være hurtige, for lerduerne suser ud af maskinerne med en fart af omkring 70 – 80 kilometer i timen.

For tilskuere er der fri adgang. Man skal blot huske, når man ankommer til centeret, at henvende sig i cafeteriet for at få udleveret lovpligtigt høreværn inden man begiver sig ud og kigge på skydningerne, på de fire baner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden