DM-stævne for ponydressur i Frederikshavn
Frederikshavn Rideklub DM-vært for femte år i træk
Opdateret kl. 16:47
FREDERIKSHAVN: For femte år i træk er Frederikshavn Rideklub (FRK) vært for DM i ponydressur for hold med de bedste ponyryttere fra hele landet, 5.-7. september.
DM-stævnet afvikles fra fredag kl. 10.30 til søndag kl. 18.
I alt deltager 140 ponyer, der bliver 390 starter og mere end 400 gæster.
FRK stiller selv med et hold med fire ryttere: Frederikke Blichfeld på Weber af Kongshøj, Christina Wæhrens på Blondie, Ida Wæsel på Don Chocolo og Isabella Mikkelsen på Steenpieks Monte Nara.
DM-stævnet afvikles på FRK’s helt nye udendørs springbane med internationale mål og fiber bund i naturskønne omgivelser omkranset af Bangsboområdet, Pikkerbakkerne og vandværksskoven.
Stor opbakning
- Vi er glade og stolte over, at Frederikshavn Rideklub for 5. år i træk er blevet tildelt DM i ponydressur for hold af Dansk Rideforbund efter de seneste fire års succesfulde stævner.
- For hvert år vi har afholdt DM, er antallet af tilmeldinger vokset. Vi glæder os til nogle gode dage med ridning af høj standard, hyggeligt socialt samvær og forhåbentlig godt sensommervejr, siger bestyrelsesformand Janne Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.