DMI advarer: Kraftig regn på vej
Dele af Nordjylland kan blive udsat for masser af regn torsdag
NORDJYLLAND: Et kraftigt regnvejr er på vej til dele af Nordjylland.
Sådan lyder det i et varsel fra DMI onsdag middag.
Varslet om kraftig regn gælder fra midnat natten til torsdag og varer frem til klokken 18 torsdag.
De områder i Nordjylland, der kan blive ramt, er Thisted, Mors, Vesthimmerland og Mariagerfjord. Resten af det nordjyske får formentlig også regn torsdag men ikke i så store mængder, at der udsendes varsel.
Ved et varsel om kraftig regn gælder det, at der stedvis kan falde mellem 25 og 35 millimeter på seks timer. Det kan medføre oversvømmelse af lavtliggende områder og kældre. Desuden skal trafikanter være opmærksomme på, at der kan ligge vand på vejene og altså er risiko for akvaplaning.
Til gengæld skulle der kun blive tale om svag til jævn vind.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.