DMI: Risiko for skybrud i Nordjylland
Lørdag kan blive en særdeles våd omgang, lyder advarslen
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:37
NORDJYLLAND: Lørdag eftermiddag er der risiko for skybrud og kraftig regn i Nordjylland, varsler DMI.
Især lørdag eftermiddag mellem kl. 14 og 18 kan der falde store regnmængder i Vendsyssel, Himmerland, Aalborg-området og Jammerbugt, ifølge DMI’s varsel udsendt lørdag morgen.
Der er fare for skybrud nogle steder, hvor der så kan falde mindst 15 mm regn på kun en halv time.
Og generelt kan man lokalt i regionen forvente op til 35 mm regn i løbet af seks timer.
Den kraftige regn og de mulige skybrud kan medføre oversvømmede kældre, vand på kørebanen - heriblandt i vejviadukter - og i det hele taget nedsat sigtbarhed for trafikanterne, advarer DMI.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.