Aalborg i rødt

Dobbelt op på mode

Butikker satser endnu mere på Aalborg i Rødt

160 butiksindehavere havde takket ja til brunch og oplæg om Aalborg i Rødt. Foto: Nils Krogh
160 butiksindehavere havde takket ja til brunch og oplæg om Aalborg i Rødt. Foto: Nils Krogh

AALBORG: 160 af Aalborgs butiksindehavere har med en skål i champagne taget hul på sensommerens store satsning, Aalborg i Rødt.

I år bliver der lagt endnu et lag på den udvidede kultur- og byfest i Aalborgs gader. Aalborg Cityforening har i en lang årrække arrangeret modeshow i samarbejde med Jomfru Ane Gade, og sådan bliver det også i år. Men med en tilføjelse. For i år bliver der både en VIP-udgave og en original-udgave. Nyskabelsen er VIP-modeshowet onsdag 3. september, hvor kunderne kan købe sig plads på en restauranternes udeserveringer. Med i prisen er mad og første parket til catwalken uden at skulle sidde som sild i tønde.

Den mere folkelige udgave af modeshowet løber af stablen dagen efter - torsdag 4. september - hvor der gælder princippet om først til mølle.

I fjor deltog 125 af citys butikker i Aalborg i Rødt, og målet er i år at nå op på 150.

Aalborg i Rødt afvikles i første uge af september og holdes i år for ottende gang.

Gå til relaterede emner

Forsiden