Døde af røgforgiftning
Lukker sagen efter obduktion af 35-årig
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:34
HØRMESTED: Politiet lukker nu sagen vedrørende en 35-årig mand, der for godt en uge siden blev fundet død i sit hjem på Volstrupvej i Hørmested ved Sindal.
Politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring, oplyser, at en obduktion har vist en høj kulilteprocent i blodet.
- Så vi konkluderer, at der ikke er sket noget kriminelt, siger han.
Da manden blev fundet var der røg i huset, fordi der var opstået en glødebrand omkring en brændeovn.