Håndbold

Døde duer støtter lokalt

”Pubbens Venner Terndrup” kunne i dag uddele 16.000 kroner under deres generalforsamling

Formanden for foreningen Benny Pedersen kunne i dag byde velkommen til den årlige generalforsamling. Foto: Martin Damgård
Formanden for foreningen Benny Pedersen kunne i dag byde velkommen til den årlige generalforsamling. Foto: Martin Damgård

TERNDRUP: På Center Pubben i Terndrup holder ”De Døde Duer” til. Og her er hverken tale om aflivede fjerkræ eller et knallertbande med et barskt navn. ”De Døde Duer” er nemlig et lotterispil, som afholdes af ”Pubbens Venner Terndrup”, og som alle der besøger pubben kan deltage i hele året.

Det har en masse gæster gjort det seneste år, og da foreningen giver 10 procent af deres omsætning til kultur og sport i Terndrup, kunne de under deres generalforsamling i dag uddele 16.000 kroner til foreninger og klubber.

Der var otte modtagere af pengene, og de blev ligeligt fordelt, så der blev 2000 kroner til hver.

De heldige modtagere var:

- Terndrup Pensionistforening

- Terndrup Borgerforening

- Terndrup Petanque

- Terndrup Spejderne

- Terndrup Idrætsforening, Fodbold

- 3F Efterløns- og Seniorklub

- Terndrup Svømmeklub

- Terndrup Idrætsforening, Håndbold

Gå til relaterede emner

Forsiden