Dødsfald
‡Ethel Henny Sørensen, Tranum Enge, Halvrimmen, 79 år. Henny Sørensen var født i Blokhus og ældste barn i en søskendeflok på 10, hvor opgaver med mindre søskende var en selvfølge for Henny. Ungdommen blev tilbragt i Bækken ved Tranum, hvor hun arbejdede på flere gårde i området og havde job i Vadum Brugs. Her traf hun sin kommende mand, Peter Sørensen, som hun blev gift med i 1960. I 1962 flyttede ægteparret til Tranum Enge, og det blev her til et langt og spændende liv med mand og barn og mange venner og familie omkring sig. I 2010 kunne parret fejre guldbryllup. Henny Sørensen havde mange interesser. Slægtsforskning brugte hun meget tid på, og hun var også meget optaget af at spille petanque sammen med sin mand Peter og søsteren Herdis, og mange timer blev brugt i godt selskab med andre ældre. Pensionistforeningen havde Hennys store interesse. Hun var vellidt og accepteret i alle kredse, hun befandt sig i, og hun var altid klar med en hjælpende hånd, når det var nødvendigt. Henny Sørensen efterlader sin mand, datteren Hanne og hendes mand Karl samt børnebørnene Anne, Jeppe og Rasmus, som bor i Sønderjylland.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.