Dødsfald

‡Niels Erik Nørgård, Plejehjemmet Skovgården, Hjørring, tidligere Hundelev, 87 år. For Niels Erik Nørgård tog livslinjen sin begyndelse på Hundelev-egnen, og det blev også her, han fik sit liv og sit virke. Erhvervsmæssigt handlede det for ham om arbejdet som installatør. Efter en god barndom i Sdr. Harritslev tog han en elektrikeruddannelse. Herefter satte han kursen mod Aarhus for at uddanne sig som installatør. Han vendte tilbage til hjemegnen, hvor han sammen med sin hustru Marie, eller Mie, som hun blev kaldt, startede helt fra bunden på loftet over et snedkerværksted i Rubjerg. Med værktøjet i tasken cyklede han rundt til kunderne, og han kunne sit kram, så kundekredsen voksede. Ret hurtigt flyttede parret til Hundelev, først i et lejet hus og senere i egen bolig. Mellem Mie og Niels Erik var der et usædvanlig tæt forhold. Bortset fra perioden i Aarhus, hvor Mie tjente til livets ophold for dem begge, var hun hans uundværlige medhjælpende hustru, og de havde en fælles rytme og gjorde så vidt muligt tingene sammen - også når arbejdet var forbi, og der var tid til at holde fri. De var meget gæstfri og fik en stor vennekreds, og de var en del af egnens liv og fællesskab med sammenkomster både hjemme og i sommerhuset i Lyngby. Med Mies humør og Niels Eriks vendelbolune følte vennerne sig i godt selskab. Også fællesskabet i logen satte Niels Erik meget højt, og han havde megen glæde af at komme der, så længe helbredet og kræfterne var til det. Familien, søstrene og søskendebørn var Niels Erik tæt knyttet til. Søskendebørnene Hanne, Vibeke og Niels havde næsten deres andet hjem hos tante Mie og onkel Niels. Mange minder knytter sig også til turene til Norge sammen med dem. Især Telemarken var et feriemål. Niels Erik havde den store sorg tidligt at miste sin Mie. Det og helbredsproblemer var medvirkende til, at han tidligt afhændede firmaet til nevøen Niels, som gennem sin opvækst havde fulgt firmaet og senere var blevet udlært der. I 1997 flyttede Niels Erik til Hjørring for at blive ved med at have nær kontakt med familien og logen, og han fik nogle gode år. Den sidste tid havde han ophold på Skovgården, hvor han fik god og kærlig pleje.