Skagen

dødsfald

Egon Holmager
Egon Holmager

‡Egon Holmager, tidligere vognmand, Sct. Laurentii Vej 84, Skagen, 83 år. Egon Holmager var fra Sønderup Mark, hvor han voksede op på forældrenes gård. Som ung kom han til Skagen og fik arbejde hos autofirmaet Robert Hansen. I 1959 begyndte han at køre taxa for vognmand Byrdal, og et par år senere fik han sin egen vogn, en Chevrolet, og endnu et år senere ansatte han en chauffør, der skulle køre den ny Mercedes. I 1964 blev Egon Holmager gift med Birte Olesen, og de fik fire sønner. Familien kunne i december 1976 flytte ind i det nye hus på Koralbanke 46. Her var plads og hjerterum til, at drengene kunne træde hjælpende til med at vedligeholde bilerne. Egon kørte taxa i 42 år, inden han stoppede som 72-årig. Han var en god og afholdt arbejdsgiver, og de ansatte, Holger, Villy og Jens, var trofaste chauffører gennem mange år. Egon var kendt af mange i byen og i perioder formand for Skagen Taxa. Derhjemme slappede han af med at vedligeholde og pleje haven og dens blomster. Han havde stor fornøjelse af sine drenge, som lærte meget af hans dygtighed indenfor håndværk. I 2004 mistede han sin hustru og blev selv ramt af tiltagende sygdom, så han måtte flytte til ældreboligerne på Sct. Laurentii Vej. Egon Holmager efterlader sine fire sønner med ægtefæller samt 10 børnebørn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden