Dødt rådyr: Måske ulv nær Brønderslev

Et dødt rådyr leder mistanken hen på ulv

Natur 6. februar 2018 21:51 - Opdateret 6. marts 2018 12:27

BRØNDERSLEV: En ulv har formentlig mandag ved 16.30-tiden vovet sig få hundrede meter fra Brønderslev by.

På en mark ved Aalborgvej 121 er der nedlagt et rådyr. Hovedet er bidt af. Flere jægere og en ekspert har kigget på det døde rådyr, og de er ikke i tvivl om, at det var en ulv, der var på spil.

Det var Jette Mørk, Aalborgvej 121, der nærmest skræmte ulven væk. Hun nåede dog ikke at se den.

Esben Heine Pedersen og Kurt Bering

- Jeg skulle hente vore heste ind, men de ville ikke som sædvanligt ind, fortæller Jette Mørk til NORDJYSKE. De virkede meget skræmte.

Så nu bliver hestene på stald.

- Når en ulv kan nedlægge et voksent rådyr, kan den også nedlægge et ponyføl, siger Jette Mørk.

Esben Heine Pedersen og Kurt Bering

Dna-prøver

Jette Mørk opdagede så rådyret klos op af hegnet omkring hestefoldene. Der var masser af blod, og ulven har slæbt dyret tre meter.

- Rådyret var helt varmt, så måske jeg er kommet til at skræmme ulven væk, da jeg kaldte på hestene.

Flere jægere har set på rådyret og er ikke i tvivl om, at det er en ulv, der er på spil. De siger, at en ræv eller en hund ikke kan forrette den skade, der er sket på rådyret.

Esben Heine Pedersen og Kurt Bering

Ligeledes er en konsulent fra LandboNord og en vildtkonsulent tilkaldt for at tage dna-prøver.

Jette og Palle Mørk er rystet over, at ulven kun har været 20 meter fra deres udhuse med masser af dyr. De har nu sikret bygningerne med blandt andet fjerkræ ekstra godt.

- Vi har mange børn, der kommer her på grund af dyrene, så nu skal vi da være på vagt, når børnene færdes på vore arealer med hestene.

Esben Heine Pedersen og Kurt Bering

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...