Dømt for adskillige indbrud
En 22-årig mand fra Thy skal halvandet år i fængsel
SYDTHY: Det blev til yderligere seks måneders fængsel til en 22-årig mand fra det sydlige Thy, efter han i en tilståelsessag accepterede, at han stod bag knap 30 forskellige kriminelle forhold, hvor nogle af de oprindelige sigtelser dog blev frafaldet og andre justeret lidt.
Den 22-årige havde i forvejen en straf fra juni i år på et års fængsel for samme type kriminalitet i form af især indbrud og tyverier, men mens han ventede på at få den endelig afgjort i landsretten, begyndte han så igen på samme type i august.
Den 22-årige valgte efter den nye dom at acceptere fortsat varetægtsfængsling til straffen kan afsones.