Dømt for misbrug af benzinkort
Tankede sig egen bil med kommunens benzinkort
Opdateret 10. september 2014 kl. 10:40
THISTED: En kvinde er ved byretten i Holstebro blevet idømt en betinget fængselsstraf på 30 dage for misbrug af et benzinkort tilhørende Thisted Kommune.
Kvinden var tidligere ansat som sygehjælper på et ældrecenter i kommunen og havde i perioden fra 27. august 2011 til 16. december 2012 brugt kommunens benzinkort 40 gange til at tanke sin egen personbil op med.
Hun har i alt brugt 12.397 kroner på benzinkortet til eget brug.
Kvinden skal betale de uberettigede benzinpenge tilbage, betale sagsomkostningerne og desuden udføre 40 timers samfundstjeneste inden for det næste halve år, bestemte retten.
Kvinden nægtede sig skyldig og udbedte sig betænkningstid, inden hun beslutter, om hun vil anke dommen til landsretten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.