Dømtes gæld er eksploderet

Det er først, når hårde kriminelle bliver løsladt, at de føler, straffen begynder

Arkivfoto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

INDLAND:Selv om narkosmugleren Brian har henslæbt årevis i danske fængsler med vold og isolationsfængsel, så føler han, at hans virkelige straf først begynder, når fængselsporten smækker bag ham, og han skal ud og afbetale en gæld på den forkerte side af en halv million kroner. Og han er langtfra den eneste.

Ekstra Bladet skriver i dag, at nye tal fra SKAT viser, at dømtes gæld i forbindelse med sagsomkostninger er eksploderet de seneste fire år. I 2012 skyldte de kriminelle 2.028.303.824 kroner i sagsomkostninger, og det er i 2016 steget til 3.069.237.984 kroner.

- Jeg har ikke tal på, hvor mange kriminelle jeg har mødt, som ikke lægger deres liv om på grund af gæld. Når halvdelen af deres løn eller kontanthjælp bliver taget hver måned, så de føler sig tvunget til at fortsætte deres kriminalitet eller arbejde sort, fortæller Brian til Ekstra Bladet.

Brians oplevelser bliver bakket op af forskningen. Ph.d.-projektet "Løsladt og gældsat" konkluderer, at gæld gør det svært for dømte at etablere et normalt liv efter løsladelsen.

- I andre lande har de enten bedre muligheder for eftergivelse af gælden, eller også tager de i modsætning til Danmark hensyn til den dømtes indkomstniveau, når det bliver afgjort, hvor meget der skal betales i sagsomkostninger, fortæller forskeren bag projektet Annette Olsen fra SDU.

Ifølge SKAT stiger gælden som følge af sagsomkostninger, fordi de har stoppet inddrivelsen af gælden på grund af problemer med fejlslagne it-systemer og automatisk inddrivelse. SKAT erkender samtidig, at det kun er omkring 20 procent af skyldnerne, som har en reel betalingsevne. Gældsbyrden rammer i særlig grad de unge, fortæller Anette Olesen.

- Især de unge giver op på det etablerede system, for hvis de får et almindeligt arbejde, så bliver de trukket så meget, at de ikke får mere ud af det end kontanthjælp. Og så vil de hellere bare fortsætte på kontanthjælp og supplere med kriminalitet eller sort arbejde. Man burde måske spørge sig selv, om systemet er skruet rigtigt sammen, siger hun.

Fra fængslerne forstår man heller ikke den uforsonlige linje overfor de løsladte, siger formanden for fængselsforbundet, Kim Østerbye.

- Jo mere, vi presser de mennesker, som kommer ud af fængslet med et efterslæb af den ene eller den anden karakter, jo større er risikoen for, at de vender tilbage til fængslet igen. Jeg siger det ikke af humanistiske årsager. Jeg siger det, fordi det bliver dyrere for samfundet i sidste ende, hvis de vender tilbage i fængsel.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.