Dokkedal Camping går mod strømmen

Påsken er tiden for det store ryk-ind på de danske campingpladser. Sådan er det også i Dokkedal. ?Foto: Jesper Thomasen
Påsken er tiden for det store ryk-ind på de danske campingpladser. Sådan er det også i Dokkedal. ?Foto: Jesper Thomasen Jesper Thomasen

Selv om campingsæsonen kun lige akkurat er begyndt, er Joachim Jørgensen, Dokkedal Camping, sikker på, at årets sæson bliver god.

- I de seneste to år har vi haft en samlet fremgang på 25 procent, og vi kan mærke, at interessen for at besøge Dokkedal Camping stadig er støt stigende, sige Joachim Jørgensen med et smil.

Dokkedal Camping mærker derfor ikke noget til den vigende tendens for antallet af campingovernatninger i Aalborg Kommune, som turistchef Rasmus Jerver fortalte om i avisen i går.

Hemmeligheden bag succesen er ret enkel.

Beliggenhed, god service og hårdt arbejde er den cocktail, der får stadig flere campinggæster til at vælge Dokkedal Camping.

- Lille Vildmose trækker mange. Især efter, at der er blevet sat elge ud i mosen, beretter Joachim Jørgensen.

Det er for det meste par uden børn, især midaldrende og seniorer, der kommer til Dokkedal Camping for at besøge Lille Vildmose. Her er beliggenheden det afgørende.

Blandt børnefamilierne er det især pladsens høje serviceniveau, der trækker.

- Vi har en indendørs svømmehal med 31 grader varmt vand, der er åben i hele sæsonen. Derudover laver vi mange forskellige aktiviteter for store og små, og det hele er med i prisen, når først man er tjekket ind på campingpladsen, fortsætter Joachim Jørgensen.

Den tredje del i cocktailen bag campingpladsens succes er at arbejde hårdt og målrettet. At der skal lægges mange arbejdstimer i at drive pladsen afskrækker imidlertid ikke Joachim Jørgensen, for pladsen er ikke kun hans arbejde, men også rammen for familielivet. Dokkedal Camping er en familiedreven plads.

Det er den niende sæson, at Joachim Jørgensen står i spidsen for Dokkedal Camping. Han måtte uventet overtage ansvaret, da hans far blev alvorlig syg af meningitis og i en lang periode svævede mellem liv og død. Faderen kom sig heldigvis, men da arbejdsevnen ikke var så god som før, måtte Joachim Jørgensen blive ved roret som indehaver.

- Heldigvis arbejder mine forældre stadig med på pladsen. Det har jeg stor glæde af, siger Joachim Jørgensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden