Frøstrup

Dolle A/S er god til at tænke nyt

Fabrikken med hovedsæde i Frøstrup med i opløbet om den nordjyske TagFat pris

Dolle råder over et stort datastyret produktionsanlæg. Foto: Peter Mørk
Dolle råder over et stort datastyret produktionsanlæg. Foto: Peter Mørk

FRØSTRUP: Virksomheden Dolle A/S i Frøstrup er helt fremme i skoene, når det gælder robotteknologi, dataudveksling og optimal logistik.

Det er baggrunden for, at virksomheden for nyligt blev kåret som Thisted Kommunes mest innovative virksomhed og derfor er med i opløbet om den nordjyske Tag Fat pris.

Dolle har et af Danmarks tre største datastyrede produktionsanlæg med 1300 følere i et 2000 kvadratmeter stort rum.

- I sidste ende handler det om at effektivisere og fjerne omkostninger. Det gør vi ved at optimere processerne ved hjælp af dataanalyse og datastyring, siger administrerende direktør i Dolle, Francois Grimal.

Vinderen af den regionale konkurrence, som Vækstforum Nordjylland og Region Nordjylland samt de lokale erhvervskontorer står bag, kåres 24. maj på Flyvestation Aalborg.

Gå til relaterede emner

Forsiden