Dorimus på besøg
Kammerkor gæster Horne Kirke
HORNE: Kammerkoret Dorimus spiller torsdag aften en koncert i Horne Kirke.
Dorimus har i år eksisteret i 21 år og hører hjemme i Aalborg. 21 år med sang og fællesskab, hvor langt over hundrede amatørsangere gennem årene har oplevet, hvad korsang kan gøre for både krop og sind.
Temaet for koncerten i Horne kirke er ”Davids salmer med musik fra tidligt og sent”.
Bibelens gamle salmebog rummer et væld af smukke tekster, hvor alle følelser kan rummes. Her er plads til tro og tvivl, glæde og sorg, håb og trøst.
Komponister har til alle tider ladet sig inspirere af Salmernes bog, og denne aften vil Kammerkoret Dorimus præsentere både ny og gammel musik.
Komponister som Hans Leo Hassler, Otto Olsson, Vagn Holmboe og Anders Öhrwall er blandt aftenens bidrag.
Også Den danske Salmebog har gendigtninger af Davids Salmer, og disse vil også indgå i koncerten.
Koret har bl.a. medvirket i Aalborg Opera Festival, Kulturnatten i Aalborg, til Skt. Hans og i Aalborg Zoo.
Der er fri entré til koncerten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.