Doven direktør skyld i underskud

Formanden for Jetsmark IF, der står bag Blokhus FC, skyder med skarpt efter den fyrede eks-direktør Mogens Andersen.

Mogens Andersen skyder tilbage efter kritik af hans indsats som direktør i Blokhus FC. Foto: Peter Langkilde

Mogens Andersen skyder tilbage efter kritik af hans indsats som direktør i Blokhus FC. Foto: Peter Langkilde

1. divisonsklubben i fodbold, Blokhus FC, kom ud af 2011 med et drønende underskud på 585.000 kr. - Det er selvfølgelig uacceptabelt. Efter Blokhus FC igen er blevet en del af Jetsmark, havde vi regnet med et underskud på omkring 200.000 kr. i en indkøringsperiode, siger Finn Larsen, der er formand for Jetsmark Idrætsforening, som Blokhus FC er en del af. Han lægger ikke skjul på at årsagen til det voldsomme underskud er en alt for sløv indsats af den tidligere direktør i Blokhus FC, Mogens Andersen, som sidst i 2011 blev sat fra bestillingen. - Vi fik ikke de sponsorindtægter, vi skulle have. Og det skyldes ikke mangel på sponsorer, men derimod mangel på arbejdsindsats af den nu forhenværende direktør. Der blev simpelt hen lavet for lidt, siger Finn Larsen. Underskuddet i Blokhus FC skal tilbagebetales til Jetsmark IF med 125.000 kr. om året, og Finn Larsen forsikrer, at idrætsforeningen nok skal klare skærene. NORDJYSKE har prøvet at få en kommentar til beskyldningerne fra Mogens Andersen.