Downunder med Frank Jensen
Torsdag 16. marts klokken 19 fortæller Frank Jensen på Pandrup Bibliotek om oplevelserne fra 10.000 kilometer på cykel gennem New Zealand og Australien
- Et væld af store oplevelser, smukke syn og ikke mindst masser af møder med dejlige mennesker. Møder, der har styrket min tro på verden.
Sådan beskriver Frank Jensen med få ord de mange indtryk, som hans spændende tur gennem en fjern verdensdel på den anden side af kloden har bragt ham.
New Zealand rundt og Australien fra nord til syd er omdrejningspunktet for det spændende foredrag som Jammerbugt Bibliotekerne vil præsentere for interesserede på Pandrup Bibliotek.
Her vil vi få beretningen om, hvordan idéen om at cykle gennem en hel verdensdel blev født, da Frank Jensen selv var til et foredrag med en gut, som på fire år havde cyklet ikke færre end 62.000 km Jorden rundt.
Der bliver fortalt om forberedelsen til den lange tur på det australske kontinent, tekniske nedbrud og besværligheder, men også om storslået natur og overvældende skønhed langt fra alfarvej på steder, hvor kun en cykel kan færdes.
Der er tilmelding til foredraget.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.