Drabelige kampe på bakken

Sportskampe i flere discipliner

Esben Heine
Sabrina Vinther og Lisbeth Mikkelsen dystede i støvlekast, og Sabrina Vinter vandt. Foto: Kurt Bering
Brønderslev 5. september 2016 11:26

BRØNDERSLEV: Der blev gået til stålet, da Bakke Cup blev afviklet på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Det er en tradition, at der dystes i en række discipliner. Nyt er krolf, og det er særdeles populært.

Siden 2002 har Brønderslev Psykiatriske Sygehus været vært,

Hvorfor det hedder Bakke Cup, kunne brugere også give svaret på:

- Det er fordi sygehuset ligger på bakken, var svaret.

- Krolfklubben i Brønderslev har anlagt baner for os, fortæller Søs Thielst fra Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Der er gravet huller i jorden, og de dækkes til, så der ikke er problemer med græsslåningen.

- Det er spændende at spille krolf. Det gælder - som i golf - om at få kuglen i hul på færrest slag, fortæller Mia Frost fra den psykiatriske afdeling i Frederikshavn.

- Jeg har prøvet at spille både kroket og golf, så krolf er en god kombination.

Søs Thielst tilføjer, at der tit er aktivitet på banerne.

Ellers var disciplinerne støvlekast, petanque og fodbold.

I støvlekast gælder det om at ramme de hulahopringe, der giver flest point.

I fodbolddysten spillede idrætsforeningen Bifos og Brønderslev Psykiatriske sygehus 1-1 i en meget jævnbyrdig kamp.

- Det var meget retfærdigt, fortæller Søren Nordentoft Jensen fra Bifos. Bifos førte ellers længe 1-0, men to minutter før tid blev der udlignet.

Kaj Larsen, der gennem mange år var ansat på Hedebo, var en retfærdig dommer. Han har i en menneskealder været fodbolddommer, og sagde ja, da han blev spurgt, om han ville dømme kampene på grønsværen.

En af de bærende kræfter er Søs Thielst, og hun proklamerede, at det er hendes næstsidste Bakke Cup. Hun har tidligere trukket sig fra arbejdet i Bifos.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...