Drabssigtet løsladt
En 28-årig mand fra Sydthy er nu sigtet for at hjælpe til selvmord
HURUP: Midt i oktober blev en 46-årig mand fundet død af en overdosis narkotika og i januar blev en 28-årig mand fængslet sigtet for at have dræbt den 46-årige.
Den sigtelse er nu ændret til at handle om at hjælpe en person med at begå selvmord:
- Det har han sagt hele tiden, at han gjorde, fortæller den 28-åriges forsvarer, advokat Peter Hjørne, der glæder sig på sin klients vegne over den mildere sigtelse.
Den 28-årige blev løsladt 4. marts, men baggrunden for at det blev til et par måneder i varetægtsfængsel skyldes ifølge advokaten, at der længe var mange rygter om dødsfaldet i misbrugsmiljøet, som begge mænd er og var en del af.
De er ny alle blevet manet i jorden og i stedet har Statsadvokaten besluttet, at dødsfaldet skyldes, at den 46-årige, som han ofte havde sagt til sin bekendtskabskreds, ville ”herfra”.
- Det var så min klient, der valgte at hjælpe ham, siger Peter Hjørne, som nu skal forsvare den 28-årige i en straffesag efter paragraf 240, som er meget sjældent anvendt og med en bred strafferamme fra bøde og op til tre års fængsel.
Advokaturchef Peter Adamsen fra anklagemyndigheden i Midt- og Vestjyllands Politi kan ikke sige noget om en straf i denne sag, men vurderer, at den skal tælles i måneder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.