Dræbt efter sammenstød med tog
Yngre mand mistede livet lørdag formiddag, da hans bil blev ramt af et tog på Thybanen
Opdateret kl. 14:00
SYDTHY: En yngre mand blev dræbt, da Arrivatoget på Thybanen lørdag kort før klokken 10 påkørte en personbil mellem Bedsted og Hørdum.
Påkørslen skete i en ubevogtet overskæring tæt på Vestervigvej.
En lægehelikopter blev rekvireret til ulykkesstedet, men kort efter kunne man konstatere, at bilisten havde mistet livet, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
En bilinspektør og Havarikommissionen blev tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.
Bilisten kørte tilsyneladende ind i overskæringen uden at opdage toget, der ikke kunne nå at standse, men kørte ind i siden af bilen.
Bilisten er en yngre mand fra lokalområdet, der var alene i bilen, da ulykken skete, oplyser vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.