Autobranchen

Drak kaffe hos bilforhandler - midt om natten

22-årig mand hyggede sig hos en bilforhandler i Hobro

Foto Michael Koch
Foto Michael Koch

HOBRO: Frisk kaffe og tørvejr var for stor en fristelse for en 22-årig mand, der var på vej hjem fra en bytur natten til lørdag i Hobro.

På Drejøvej opdagede manden en ulåst dør hos en bilforhandler, og han valgte gå ind i tørvejr, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Poul Badsberg.

Det udløste dog alarmen, og da en vægter ankom til bilforhandleren, mødte han den 22-årige, der var i gang med at lave kaffe.

Den 22-årige havde ikke stjålet noget, og forklarede senere til politiet, at han gik ind hos bilforhandleren, fordi han ikke ville gå hjem i regnvejr.

Han bliver dog sigtet for ulovlig indtrængen, fortæller vagtchefen.

Gå til relaterede emner

Forsiden