Økonomisk kriminalitet

Drama: Tv-vært siger op for åben skærm

Kvinde fik nok af russisk tv-stations hvidvask af militæraktion i Ukraine - se video

- Jet siger op, fortalte tv-vært Liz Wahl i direkte tv. Foto fra youtube.com/RT
- Jet siger op, fortalte tv-vært Liz Wahl i direkte tv. Foto fra youtube.com/RT

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:34

RUSLAND: En kvindelig tv-vært har for åben skærm sagt sit job op på tv-stationen RT/Russia Today, som finansieres af den russiske stat.

Mediernes dækning af krisen i Ukraine er vidt forskellig.

Mens vestlige medier forholder sig kritisk til den russiske præsident Putin og russernes militære aktiviteter i Ukraine, er dækningen af krisen stik modsat i mange russiske medier.

Heriblandt på satellit-tv-stationen Russia Today, der sender døgnet rundt til store dele af verden. En slags moderne tv-udgave af daværende Moskva Radio fra Sovjet-tiden.

Vil formidle sandheden

Men for tv-værtinden Liz Wahl på Russia Today blev den russiske propaganda for meget, skriver New York Post.

Tydeligt berørt forklarede hun tv-seerne, at hun ikke længere kan arbejde for den statsfinansierede russiske tv-stationen, der ”hvidvasker Vladimir Putins handlinger” - som hun formulerede det.

- Jeg er stolt af at være amerikaner og tror på det at formidle sandheden. Derfor siger jeg op efter denne nyhedsudsendelse, lød det fra Liz Wahl, som arbejdede på Russia Today’s afdeling i Washington DC i USA.

Hendes opsigtsvækkende opsigelse skete på direkte tv onsdag.

Ikke alene

Liz Wahl er ikke den eneste medarbejder på Russia Today, som offentligt har kritiseret, hvad de mener er tv-stationens ensidige dækning af krisen i Ukraine og de russiske styrker på Krim-halvøen.

- Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget jeg er imod enhver militær intervention i selvstændige nationers anliggender, lød det forleden fra Abby Martin, en anden kvindelig tv-vært hos USA-afdelingen af Russia Today.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden