Dreng gik i Netto om natten - medbragte hash
Vagt fattede mistanke til ung kunde, som ikke havde ’rent mel’ i posen
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:06
AALBORG: En 15-årig dreng havde lidt specielle varer med, da han ved 01-tiden natten til tirsdag gik ind i døgn-Netto på Vesterbro i Aalborg.
En vagt i butikken troede, at drengen muligvis havde stjålet noget og fik med drengens accept lov at se, hvad drengens rygsæk indeholdt.
Der var ingen tyvekoster i rygsækken, men vagten fandt til gengæld 5-6 gram hash i rygsækken.
En politipatrulje blev tilkaldt, og den 15-årige dreng fra Aalborg måtte aflevere sin hash og blev sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer.
Derfor kan han nu se frem til en bøde.